Haveforeningen Stormosen blev etableret i april 1974, og består i dag af 104 kolonihaver. Vi er beliggende i Fredensborg Kommune, Ole Kielbergs Vej 4, 3050 Humlebæk.
Haveforeningen Stormosen er omgivet af skov, marker og fredet natur, ligesom haveforeningen har fået navn efter Stormosen, som ligger tæt på haveforeningens område.
Haverne er beliggende på kolonihaveområdet:
- Fasanstien, have nr.: 1 – 24,
- Blommestien have nr.: 26 – 46,
- Sivstien have nr.: 47 – 60,
- Harestien have nr.: 61 – 75,
- Kvædestien have nr.: 76 – 90,
- Tulipanstien have nr.: 91 – 105.
Haveforeningens fælleshus og toiletter samt kontor er placeret tæt omkring flagstangen, og hvor Dannebrog på mærkedage vajer i vinden.
Haveforeningen Stormosen er medlem af Kolonihaveforbundet og lejer matriklerne 1a og 3a, Dageløkke By af Fredensborg Kommune.
Haveforeningen er i henhold til lov om kolonihaver, gjort varigt som kolonihaveområde.